Nye momsregler på fritidsaktiviteter – hvad betyder det for foreninger og medlemmer?

Fra 1. januar 2026 pålægges moms på kommercielle fritidsaktiviteter som holdtræning, dans og yoga. Foreninger forbliver momsfritaget. goMember gør det nemt at håndtere både kontingenter uden moms og aktiviteter med moms via etiketter og momskoder.

26/8/2025
Curly grafik goMember

Regeringen meldte i sidste uge, at fra 1. januar 2026 skal en række fritidsaktiviteter i kommercielt regi pålægges moms. Det sker, fordi Danmark som følge af EU-domme er forpligtet til at ændre praksis på momsområdet.

Det betyder blandt andet, at fitnessundervisning på hold, personlig træning, danseskoler, yogastudier og kreative fritidsaktiviteter som keramik, madlavning og tegning bliver momspligtige.

For at afbøde konsekvenserne vil regeringen indføre et motionsfradrag, så voksne danskere (fra 30 år og op) kan trække deres udgifter til motion og musikundervisning fra i skat. Samtidig fastholdes momsfritagelsen for børn og unge til og med 29 år, så fritidsaktiviteter for den aldersgruppe ikke bliver dyrere.

Hvad betyder det for de frivillige foreninger?

I som er en frivillig forening kan ånde lettet op:

  • Idrætsforeninger forbliver momsfritaget, ligesom det er tilfældet i dag.
  • Det betyder, at et medlemskab i en lokal håndboldklub, gymnastikforening eller vinterbadeforening fortsat ikke bliver påvirket af moms.
  • Foreningerne får derfor ikke øget administration eller prisstigninger at bekymre sig om – tværtimod kan de opleve, at forskellen mellem foreningslivet og de kommercielle tilbud bliver endnu tydeligere på trods af det kan trækkes fra.

For mange frivillige foreninger er det en styrkelse: De kan fortsat tilbyde idræt, fællesskab og aktiviteter til en attraktiv pris uden at skulle indregne moms.

Hvad betyder det for de kommercielle aktører?

Hos goMember arbejder vi både med frivillige foreninger og med kommercielle aktører inden for sport, kultur og fritid. For de kommercielle kunder får momsændringen stor betydning:

  • Fra 1. januar 2026 skal der lægges moms på bl.a. Spinning, crossfit, yoga og danseundervisning.
  • Det betyder nye administrative krav, hvor momshåndtering skal integreres i systemer og regnskab.

Selvom fradraget kan kompensere for prisstigningerne for voksne, vil mange kommercielle aktører opleve øget kompleksitet i deres drift. Her bliver det endnu vigtigere at have et system, der automatiserer fakturering og medlemsstyring.

Hvad betyder det for medlemmerne?

For medlemmerne er der forskel, alt efter om de går i en forening eller benytter et kommercielt tilbud:

  • Medlemskab i en forening bliver ikke dyrere. Idrætsforeninger og andre frivillige fællesskaber er fortsat momsfritaget, så kontingentet forbliver uændret.
  • Kommercielle tilbud bliver dyrere for voksne. Fra 2026 bliver der lagt 25 % moms oven i prisen, fx på holdtræning i fitnesscentre, private yogahold eller danseundervisning. Til gengæld kan voksne over 30 år få et skattefradrag, der skal kompensere for merudgiften. Men det er op til hvert enkelt medlem at huske dette på sin årsopgørelse.
  • Børn og unge til og med 29 år er beskyttet. Der indføres en særregel, så deres fritidsaktiviteter i kommercielt regi fortsat er momsfritaget. Det betyder, at forældre ikke skal bekymre sig om prisstigninger for børnenes fritidsaktiviteter.

For mange medlemmer vil forskellen mellem foreningslivet og de kommercielle alternativer blive mere tydelig. Hvor foreningerne fortsat kan tilbyde aktiviteter til en lav og stabil pris, kan de kommercielle aktører blive nødt til at justere deres priser og kommunikere om fradragsordningen, så medlemmerne forstår, at der findes en økonomisk kompensation.

goMember hjælper jer.

I goMember er det naturligvis muligt at håndtere både kontingenter uden moms og aktiviteter, der fremover bliver momspligtige – fx holdtræning i kommercielt regi.

Processen er enkel:

  • Aktivér moms under regnskabsindstillinger.
  • Opret de ønskede momskoder samt en tilhørende momskonto i systemet.
  • Tilknyt momskoderne til etiketterne, så du kan styre præcist, hvilke ydelser der skal opkræves moms på – fx holdtræning eller personlig træning – mens andre, som kontingenter i foreninger, fortsat kan være momsfritaget.
  • Opret et hold for dem under 30 uden moms og opret et hold for dem over 30 med moms.
  • Opsæt automatiseringer, så medlemmer med opkrævning, automatisk flyttes til en anden etikette og opkrævning, med moms, når de fylder 30 år.

På den måde kan både foreninger og kommercielle aktører samle al administration ét sted og trygt vide, at moms bliver håndteret korrekt.

pil til venstre

Tilbage til oversigt

600+ foreninger i
Danmark har allerede valgt os

Våre brukere er ikke i tvil.
Se hva de sier om GoMember

Som medlemsadministrator for Sønderborg Vikingeklubs ca 2400 medlemmer er jeg fornøyd med GoMember, faktisk kunne jeg ikke tenke meg å drive en klubb i denne skalaen uten et system som GoMember. De lytter til forslag til forbedringer og utvikler seg kontinuerlig på systemet.
-
Per Langenberg, Sønderborg Vikingeklub
stjernestjernestjernestjernestjerne
5
/5
www.sonderborg-vikingeklub.dk
Vi er svært fornøyd med samarbeidet vårt, som med deres nettløsning har gitt oss en mye bedre oversikt over klubbens medlemmer, aktiviteter og økonomi. I tillegg får vi god og rask support når vi ber om det, og alt leveres til en pris som er rimelig.
-
Ole Munk, Hundested Roklub
stjernestjernestjernestjernestjerne
5
/5
www.hundestedroclub.com
Da vi ble kunde hos GoMember var det mye fokus på oppstartsprosessen og behovene vi hadde som forening. Her fikk vi all den hjelpen vi anså nødvendig og ble presentert med stor tålmodighet og grundighet til de mange funksjonene GoMember tilbyr.
-
Max Bjerregaard, Unge Moderater
stjernestjernestjernestjernestjerne
4
/5
www.youngemoderater.memberlink.dk
GoMember har erstattet vår egenkonstruerte medlemsdatabase og nettsted, regnskapsprogram og Rojournal. Nå er alt samlet på ett sted og vi bruker GoMember til alt, og det er en total oversikt over «egenskapene» og den økonomiske situasjonen til de enkelte medlemmene.
-
Per Rasmussen, Skælskør roklub
stjernestjernestjernestjernestjerne
5
/5
www.skelskørroklub.dk
New Orleans Jazz Sønderborg bruker GoMember til å holde oversikt over hele organisasjonen som dekker medlemsledelse, konsertbillettsalg, regnskap, foreningens historie er arkivert i systemet, uten GoMember ville det vært veldig vanskelig å drive jazzklubben vår.
-
Gerner Petersen, New Orleans Jazz Sønderborg
stjernestjernestjernestjernestjerne
5
/5
www.neworleansjazz.nu
pil til højre
pil til højre
Curly grafik goMemberCurly grafik goMember