Frivillige foreninger er en vigtig del af det danske civilsamfund, baseret på fællesskab og frivillighed uden økonomisk vinding. For denne type forening gælder en række regler, ansvar og vedtægter, som definerer rammerne for, hvordan disse foreninger etableres, drives og udvikles.
Hvad er en frivillig forening?
En frivillig forening er en sammenslutning af personer, der går sammen om et fælles formål, som ikke er at fremme medlemmernes økonomiske interesser, men i stedet at træffe de bedste valg på foreningens vegne. Det kan være alt fra en lokal idrætsklub til en kulturel forening, en grundejerforening, et socialt initiativ eller en netværksgruppe med en særlig sag på hjerte.
Det centrale kendetegn ved en frivillig forening er, at det er en uafhængig og selvstændig enhed, som bygger på frivillighed. Det gælder både medlemmernes deltagelse, foreningens aktiviteter og bestyrelsens arbejde. Foreningen drives således ikke af ansatte med profit for øje, men af personer, som engagerer sig, fordi de har samme interesse og ønsker at bidrage til en sag, et fællesskab eller fælles interesser.
Hvilke typer foreninger findes der?
Frivillige foreninger spænder bredt og kan findes i næsten alle dele af civilsamfundet. Her er nogle af de mest almindelige typer af foreninger:
- Idrætsforeninger: f.eks. fodboldklubber, gymnastikforeninger eller svømmehold
- Kulturelle foreninger: som musikforeninger, amatørteater, kunstklubber eller festivalgrupper
- Grundejerforeninger og boligforeninger: hvor beboere går sammen om fælles vedligehold og interesser
- Sociale og humanitære foreninger med almennyttige formål: f.eks. hjælpeorganisationer, frivilligcentre eller støttegrupper
- Miljø- og interesseforeninger: som arbejder for natur, bæredygtighed, lokalpolitik eller bestemte rettigheder
Selvom formålene varierer, er det fælles for alle foreninger, der drives som frivillige, at disse bygger på medlemsengagement og ikke er drevet med økonomisk gevinst som mål.
Hvad er forskellen på en almindelig forening og en frivillig forening?
Begrebet “frivillig forening” bruges især med henblik på at skelne foreningen fra andre foreningsformer, som f.eks. erhvervsdrivende foreninger eller fonde. I praksis opererer man ofte med to typer:
- Frivillig forening (ikke-erhvervsdrivende forening): Drives af frivillige, har som regel få eller ingen ansatte, og tjener et medlemsbestemt eller almennyttigt formål
- Almindelig forening (erhvervsdrivende forening): Har kommercielle aktiviteter og en omsætning over 50.000 kr. årligt, eller ansatte med løn. Almindelige foreninger kan blive skattepligtige og skal i nogle tilfælde registreres som virksomhed
Hvis en frivillig forening vokser og begynder at generere væsentlig omsætning ved at drive erhverv, kan det være nødvendigt at overgå til en almindelig (og evt. momsregistreret) forening.
Skal en frivillig forening registreres?
Som udgangspunkt er det ikke et lovkrav, at en frivillig forening skal registreres. Man kan sagtens oprette en forening, uden at registrere den nogen steder. Så længe foreningen har vedtægter, medlemmer og et klart formål, er den juridisk gyldig som forening.
Rent praktisk vil de fleste foreninger få brug for at blive registreret. Det gælder især, hvis foreningen ønsker at:
- Modtage tilskud fra kommunen eller fonde
- Oprette en bankkonto i foreningens navn
- Få adgang til digital post
- Tegne abonnementer eller indgå aftaler på vegne af foreningen
- Ansøge om moms- eller skattefritagelse
I disse tilfælde skal foreningen registreres hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.
Registrering med CVR-nummer
Registreringen foregår online og er gratis. Det kræver, at I har følgende klar:
- Foreningens navn
- Adresse (gerne formandens eller foreningens kontaktadresse)
- En kontaktmail
- Oplysninger om bestyrelsen (navne og roller)
- Foreningens formål og vedtægter
Når registreringen er gennemført, får foreningen tildelt et CVR-nummer, og Skattestyrelsen godkender samtidig oprettelsen. I modtager en besked i foreningens digitale postkasse, hvorfra beviset kan hentes.
Et CVR-nummer er foreningens officielle identitet over for offentlige myndigheder og samarbejdspartnere, og gør det blandt andet muligt at oprette en NemKonto og føre regnskab under eget navn.
Hvornår er registrering et krav?
Det er et krav, at registrere en forening, hvis foreningen:
modtager tilskud eller offentlige midler
Har ansatte
Har momspligtig omsætning
Ønsker at oprette NemKonto
Søger skattefritagelse eller momsfritagelse
Desuden gælder der et krav om fornyelse af registreringen hvert tredje år, også via virk.dk. Hvis foreningen ikke fornyes, bliver CVR-nummeret automatisk slettet.
Har alle frivillige foreninger et CVR-nummer?
Nej. Mindre foreninger, der udelukkende drives internt og ikke modtager tilskud, behøver ikke et CVR-nummer. Sådan en forening kunne være en lille læsekreds eller en hobbyforening, der ikke har udgifter, anskaffelser eller offentlige relationer.
I virkeligheden vælger mange foreninger dog at lade sig registrere - ikke fordi de skal, men fordi det gør hverdagen meget lettere. Registreringen giver den frivillige forening adgang til de praktiske rammer, der skal til for at drive foreningen effektivt.
Hvilke regler gælder for en frivillig forening?
Selvom frivillige foreninger ikke er reguleret af en specifik lov, findes der alligevel en række klare krav og forventninger, som skal være opfyldt, for at foreningen kan fungere som en selvstændig juridisk enhed.
Overordnede krav til frivillige foreninger
En frivillig forening skal leve op til en række overordnede krav:
- Et fælles formål: Foreningen skal have et klart formål, som er beskrevet i vedtægterne. Det må ikke være kommercielt, og der må ikke ske økonomisk udlodning til medlemmerne.
- Demokratisk struktur: Foreningen skal være medlemsstyret, med en generalforsamling som øverste myndighed og en valgt bestyrelse, der varetager den daglige ledelse.
- Minimum to medlemmer: Der er ingen formel regel om et bestemt antal medlemmer, men i praksis kræves der som minimum en bestyrelse (typisk formand, kasserer og ét medlem) og et medlemskab, der kan stemme ved generalforsamlingen.
- Vedtægter: Foreningen skal have skriftlige vedtægter, der beskriver formål, medlemskab, generalforsamlingens rolle, valg af bestyrelse, opløsning mv. Vedtægterne er fundamentet for foreningens legitimitet.
- Ikke-erhvervsdrivende: Foreningen må gerne have indtægter, f.eks. fra kontingenter, salg af kaffe eller billetsalg, men ikke med det formål at skabe overskud til medlemmerne. Et eventuelt overskud skal bruges i overensstemmelse med foreningens formål.
- Åbenhed og ansvarlighed: En frivillig forening skal kunne dokumentere sin drift, herunder gennemføre årlige generalforsamlinger og føre regnskab, som medlemmerne kan få indsigt i.
Hvis ovenstående kriterier er opfyldt, kan foreningen fungere som en selvstændig juridisk enhed. Det betyder, at foreningen kan oprette en bankkonto, søge tilskud og opnå CVR-nummer.
Regnskab og skattemæssige pligter
En frivillig forening har pligt til at føre regnskab, også selvom der ikke er revisionspligt. Regnskabet skal være gennemsigtigt og kunne fremlægges for medlemmerne på generalforsamlingen. Det skal fremgå, hvordan midlerne er brugt. Det er særligt vigtigt, hvis der er modtaget offentlige tilskud.
Skattemæssigt er de fleste frivillige foreninger fritaget for selskabsskat, så længe de ikke driver erhvervsmæssig virksomhed. Hvis foreningen begynder at få større indtægter - eksempelvis gennem billetsalg, cafédrift, sponsorater eller udlejning - kan den blive skattepligtig. Skattestyrelsen vurderer dette ud fra omfang og karakter af aktiviteterne.
Moms i frivillige foreninger
Som udgangspunkt skal frivillige foreninger ikke opkræve moms, medmindre de driver momspligtig erhvervsvirksomhed. Det kan være aktiviteter som salg af varer eller ydelser, cafédrift eller udlejning, hvor foreningen overstiger momsregistreringsgrænsen på 50.000 kr. årligt. I sådanne tilfælde skal foreningen registreres for moms hos Skattestyrelsen og opkræve moms på sine aktiviteter.
Det er derfor vigtigt at holde øje med foreningens økonomi og sikre korrekt momsregistrering, hvis omsætningen når denne tærskel.
Persondata og GDPR
Har foreningen medlemslister med navne, e-mails og telefonnumre, er den omfattet af databeskyttelsesforordningen (GDPR). Det betyder blandt andet, at foreningen skal oplyse medlemmerne om, hvordan deres data opbevares og bruges, og sikre sig, at data ikke opbevares længere end nødvendigt.
Bestyrelsesansvar i frivillige foreninger
Det er helt almindeligt, at medlemmer i en frivillig forening melder sig til bestyrelsen med ønsket om at give en hånd med. Det er en vigtig indsats, men det er også en rolle, hvortil der hører et stort ansvar.
Hvad indebærer bestyrelsens ansvar?
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for foreningens drift, økonomi og ledelse. Det betyder i praksis, at bestyrelsen skal:
- Sikre at foreningen drives i overensstemmelse med vedtægterne
- Følge generalforsamlingens beslutninger
- Sørge for ordentlig regnskabsføring
- Overholde relevante love og regler (f.eks. bogføringspligt, databeskyttelse mv.)
- Håndtere økonomiske midler forsvarligt
Kan man blive personligt ansvarlig?
Som udgangspunkt er der ikke personligt ansvar for foreningens forpligtelser, så længe bestyrelsen handler forsvarligt og i overensstemmelse med vedtægterne.
Dog kan der opstå personligt ansvar i tilfælde af:
- Grov uagtsomhed eller svig: f.eks. hvis man misbruger foreningens penge
- Manglende indberetning eller bogføring: især hvis det har skattemæssige konsekvenser
- Underskrift på gældsforpligtelser: f.eks. lån eller lejekontrakter, uden dækning
- Manglende forsikring: hvis foreningen f.eks. arrangerer aktiviteter med risiko og skader opstår
Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen er enige om arbejdsdelingen, har styr på dokumentationen og sørger for, at der bliver lavet et årligt regnskab og afholdt generalforsamling.
Bestyrelsesansvarsforsikring - en god idé?
Flere forsikringsselskaber tilbyder i dag en bestyrelsesansvarsforsikring, der dækker, hvis et bestyrelsesmedlem pålægges personligt ansvar. Det kan give ekstra tryghed - især i større foreninger med mange penge i omløb, ansatte eller arrangementer med risiko.
Forsikringen er frivillig, men kan give ro i maven for de personer, der tager ansvar for foreningens drift.
Hvad er foreningens vedtægter?
Vedtægterne er foreningens grundlæggende regelsæt og beskriver, hvordan foreningen fungerer i praksis. De fastlægger blandt andet foreningens formål, regler for medlemskab, hvordan generalforsamlingen skal afholdes, og hvordan bestyrelsen vælges og arbejder.
Vedtægterne sikrer en fælles forståelse og skaber gennemsigtighed i foreningens beslutninger. Uden vedtægter kan det være svært at få oprettet en bankkonto eller få tildelt et CVR-nummer, ligesom det kan komplicere muligheden for at modtage offentlige tilskud eller støtte.
Vedtægterne bør løbende revideres og tilpasses, så de passer til foreningens aktuelle situation og aktiviteter. Ændringer kræver normalt et flertal på generalforsamlingen, og det er vigtigt, at processen følger de regler, der står i vedtægterne.
Hvis I vil sikre jer, at jeres vedtægter er helt på plads, kan I læse vores guide om, hvordan I laver vedtægter til jeres frivillige forening.
Hvordan starter man en frivillig forening?
At oprette en frivillig forening er enkelt, hvis I følger disse grundlæggende trin:
- Definér formålet og find en gruppe interesserede, som vil være med til at starte foreningen.
- Lav vedtægter, der beskriver, hvordan foreningen skal fungere - f.eks. formål, medlemskab og bestyrelse.
- Afhold en stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne vedtages, og bestyrelsen vælges. Husk at lave et skriftligt referat.
- Registrér foreningen via virk.dk, hvis I ønsker et CVR-nummer. Det er gratis og nødvendigt for f.eks. tilskud og bankkonto.
- Opret en bankkonto i foreningens navn, så økonomien holdes adskilt fra privatøkonomi.
Når disse trin er på plads, er I klar til at drive foreningen og engagere medlemmerne. Vil I vide mere, anbefaler vi at læse vores komplette guide til oprettelse af en forening.
Hvordan kan man ændre en frivillig forening?
En frivillig forening kan med tiden vokse og udvikle sig, og så kan det blive nødvendigt at ændre foreningens status eller struktur. Et typisk eksempel er, når en frivillig forening får større økonomisk aktivitet og derfor overgår til at være en almindelig forening med flere formelle krav.
Ændringen kræver, at foreningens generalforsamling godkender nye vedtægter og beslutninger om registrering. Det kan inkludere:
- Opdatering af vedtægterne, så de opfylder kravene til en almindelig forening.
- Registrering af foreningen hos Erhvervsstyrelsen med CVR-nummer.
- Indberetning til Skattestyrelsen og eventuelt registrering for moms.
Det er vigtigt at følge reglerne nøje for at sikre korrekt registrering og undgå skatteproblemer.
goMember gør det nemmere at være frivillig forening
At drive en frivillig forening kræver tid, engagement og ikke mindst styr på administrationen. Her kan goMember hjælpe jer med at lette arbejdet - uanset foreningens størrelse.
goMember tilbyder en brugervenlig platform, som samler medlemsstyring, betaling af kontingenter og tilmeldinger ét sted. I får desuden nem adgang til overblik over økonomi, medlemslister og kommunikation, så I altid har styr på jeres forening.
Med automatiserede processer får I mere tid til det, der virkelig betyder noget: foreningens formål og aktiviteter.
Tilbage til oversigt
