Et foreningsregnskab har én opgave: at give generalforsamlingen et retvisende billede af, hvad der er kommet ind, hvad der er gået ud, og hvad foreningen ejer. Det skal kunne læses af mennesker uden regnskabsuddannelse. Her er opstillingen linje for linje.
Kort fortalt
- Der er ingen lov om, hvordan et almindeligt foreningsregnskab skal se ud — vedtægterne bestemmer
- Et brugbart regnskab består af resultatopgørelse, balance og noter
- Sammenligningstal fra sidste år er det, der gør regnskabet læseligt
- Kontingentindtægter bør stå for sig, ikke blandet med øvrige indtægter
- Den kritiske revisor kigger først på bilag, bankafstemning og bestyrelsens godkendelser
Hvad kræver reglerne egentlig?
For en almindelig frivillig forening findes der ikke et lovbestemt regnskabsformat. Det er vedtægterne, der afgør, hvordan regnskabet skal aflægges, hvem der reviderer det, og hvornår det skal godkendes. Modtager foreningen kommunale tilskud, kan kommunen stille sine egne krav oveni — tjek folkeoplysningsbekendtgørelsen og kommunens tilskudsregler.
Bogføringen bagved er en anden sag. Siden 1. januar 2026 har foreninger med erhvervsmæssig omsætning over 300.000 kr. om året i to år i træk skullet bogføre digitalt i et registreret system og gemme bilag digitalt i mindst fem år (Erhvervsstyrelsen). Medlemskontingent tæller ikke med i den omsætning. Se om kravene gælder jer.
Resultatopgørelsen — linje for linje
Resultatopgørelsen viser årets indtægter og udgifter. Hold den kort, og hold posterne genkendelige for medlemmerne.
Indtægter
- Kontingenter — gerne opdelt på medlemstype, hvis I har flere
- Tilskud (kommunale tilskud, lokaletilskud, medlemstilskud)
- Sponsorater og annoncer
- Arrangementer og aktiviteter
- Salg (kiosk, café, merchandise)
- Fondsmidler og donationer
Udgifter
- Lokaler og faciliteter (husleje, forbrug, vedligehold)
- Aktiviteter og materialer
- Trænere, instruktører og honorarer
- Kontingent til forbund
- Administration (systemer, forsikring, gebyrer, revision)
- Afskrivninger på større anskaffelser
Nederst: årets resultat. Det er det tal, generalforsamlingen husker.
Balancen — hvad foreningen ejer og skylder
Balancen viser øjebliksbilledet på regnskabsårets sidste dag.
Aktiver: bankkonti, kontantbeholdning, tilgodehavende kontingent, inventar og udstyr, eventuelle værdipapirer.
Passiver: skyldige regninger, forudbetalt kontingent (fra medlemmer der har betalt for næste år), eventuel gæld — og til sidst egenkapitalen.
Egenkapitalen skal stemme: sidste års egenkapital plus årets resultat. Gør den ikke det, er der en fejl et sted, og den skal findes før generalforsamlingen, ikke på den.
Noterne — der hvor regnskabet bliver forståeligt
Noterne er det, der adskiller et regnskab, folk kan bruge, fra et regnskab, folk nikker til. Skriv noter til de poster, hvor et tal alene ikke fortæller nok:
- Kontingentindtægter fordelt på medlemstyper og antal medlemmer
- Store enkeltposter — hvis der er købt en båd, en ovn eller et nyt gulv, så skriv det
- Anvendt regnskabspraksis, hvis I har ændret noget siden sidst
- Hensættelser til kommende projekter
Det, der gør regnskabet læseligt
Tre ting, der koster lidt og hjælper meget:
Sammenligningstal. Vis sidste års tal i en kolonne ved siden af. Uden dem er et tal bare et tal.
Budgettal. Havde I budgetteret med 40.000 i kontingent og fik 34.000, er det den forskel, bestyrelsen skal tale om. Se guiden til et simpelt foreningsbudget.
Antal medlemmer. Skriv medlemstallet ved kontingentlinjen. Det forklarer med det samme, hvorfor indtægten er faldet.
Hvad den kritiske revisor kigger efter
I de fleste foreninger er revisoren en valgt kritisk revisor — et medlem, ikke en statsautoriseret revisor. Vedkommende går typisk efter fire ting:
- Bilag. Er der dokumentation for udgifterne, og er de godkendt af andre end den der har lagt ud?
- Bankafstemning. Stemmer saldoen i regnskabet med kontoudtoget pr. 31. december?
- Kontingentindtægter. Passer indtægten med antallet af medlemmer gange satserne?
- Bestyrelsens beslutninger. Er større udgifter besluttet i bestyrelsen og skrevet i et referat?
Er de fire ting i orden, er resten som regel formaliteter.
Sådan bruger du en skabelon
En skabelon er et godt sted at starte, men tilpas den til jeres virkelighed. En roklub har både og et klubhus at afskrive; en strikkeklub har hverken. Slet de linjer, I ikke bruger — tomme poster gør regnskabet sværere at læse, ikke mere grundigt.
Genbrug den samme opstilling år efter år. Det er det, der gør sammenligningen mulig, og det gør overdragelsen til næste kasserer betydeligt lettere.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad skal et foreningsregnskab indeholde?
Som minimum en resultatopgørelse med årets indtægter og udgifter, en balance med aktiver, passiver og egenkapital, samt noter til de væsentlige poster. Sammenligningstal fra sidste år bør altid være med.
Skal et foreningsregnskab revideres?
Det afhænger af vedtægterne. De fleste foreninger vælger en eller to kritiske revisorer blandt medlemmerne. Større foreninger og foreninger med væsentlige offentlige tilskud kan være forpligtet til at bruge en registreret eller statsautoriseret revisor.
Hvordan bogføres kontingent, der er betalt forud?
Kontingent, der dækker næste regnskabsår, hører ikke til i årets indtægter. Det står som forudbetalt kontingent under passiver i balancen og indtægtsføres først i det år, det vedrører.
Hvad gør vi med kontingent, vi ikke har fået ind?
Skyldigt kontingent kan stå som tilgodehavende under aktiver, hvis I forventer at få pengene. Er det urealistisk, bør det afskrives — og det er en beslutning, bestyrelsen skal tage, ikke kassereren alene.
Hvornår skal regnskabet være færdigt?
Vedtægterne angiver typisk en frist i forhold til generalforsamlingen. Regn baglæns: revisoren skal have tid, og medlemmerne skal kunne nå at læse det inden mødet. Se årshjulet for kassereren.
Til sidst
Et godt foreningsregnskab er ikke det mest detaljerede. Det er det, som et medlem kan læse på ti minutter og forstå. Når bogføringen løber sammen med medlemslisten og betalingerne året igennem, er regnskabet i øvrigt ikke et projekt i januar — det er noget, der allerede er der.
Læs mere om regnskabsprogram til forening.
Tilbage til oversigt
